Sport

karlabo.dk

By

Karin og Lasse Rasmussen

Næste projekt inden for sport blev cykelløb, efter et par års hård træning begyndte vi at køre lange cykelløb i Danmark, Sverige og Norge. Vi besluttede at gennemføre alle 3 lange løb i de 3 lande. Sjælland rundt, Vättern rundt og den store styrkeprøve i Norge. Når man har kørt og gennemført alle 3 løb får man et Nordisk diplom som var vores mål. Det lykkedes og min cykelkarriere var slut. Men sjovt og spændende at prøve sig selv af på så ekstrem en måde.

Tiden var inde til lidt roligere sport, troede vi da. Vi begyndte at spille badminton på en skole og det var da meget sjovt. Efter et års tid mente vi nok tiden var inde til at vise vores evner på en bane. Vi startede i Glostrup badminton club hvor vi fandt ud af der var lang vej til toppen. Vi startede med at spille herredouble nogle år. Så begyndte vi at spille både herredouble og Mix-double på klubhold og begyndte også at spille turneringer, vi arbejdede os op gennem rækkerne og blev dygtigere og dygtigere. Jeg begyndte at spille Mix-double med Karin som var kommet ind i klubben. Vi blev etapleret i den bedste række og blev begge en del af klubbens bestyrelse. Vi fik endda staplet Sjællands største turnering på benene med gode sponcorer og det hele. Alt dette varede vel en 15 til 20 år og var en kæmpe del af vores liv. Men som alting har det en slutning og vi sluttede men det gik godt.

Idag går sporten ud på at holde os i nogenlunde form. Det gør vi i Gørlev fitness center to gange om ugen. Hver tirsdag og fredag hygger vi os med lidt alsidig motion i nabo-byen for at holde doktoren fra døren og kroppen ude af bageform. Så længe man kan passe sit sengetøj går det hele nok.

Jeg startede min aktive sportskarriere som bokser i Brøndby bokseklub, det var nogle fantastiske år med mega god form og en vægt som man kun kan misunde idag. Billedet er fra en kamp i Baunehøjhallen omkring 1980.